Gjest Baardsen:

Samling af de mest forrekommende Ord i det saakaldte Vandrings eller Skøiersprog.
 
 

Substantiver.

Gjeddo, Gud.

Pattersin, Alterens Sacramente.

Kankaria, Kirken.

Rasjon, Præsten.

En Rasjolil, En Præsteattest.

En Rankano, En Embedsmand, en fornem Mand.

En Qvanting, En Byfogd eller Sorenskriver.

En Høgqvanting, En Stiftamtmand; en høi Embedsmand.

En Rankanolil, Et Pollitiepas.

Kokkanolil, Falskt Pas.

Hortalil, Godt Pas.

Faarun, Kjøbstaden; Byen.

Drummen, Veien.

Barodrummen, Kongeveien.

Starraba, Fæstningen.

Lakriet, Slaveriet.

En Merist, En Soldat.

En Baromerist, En Officier.

Kæve; Snurre, Tugthuset.

Lakkestroppa; Stillibaen, Arresten; Raadstuen.

Lakkestropfakkeren, Arrestforvareren.

En Stillibamors, En Arrestant.

Skjaster, Jern, Fangejern.

Et Kjaariba, Eet Tyverie.

En Kjaarkaner, Een Tyv.

En Braatfælling, En Forbryder.

En Meerar, En Morder.

En Kokkar, En Løgner.

Kokkeba, Løgn.

En Gjenniksmath, En Skjelm, en Djævel.

Gjenikken; Bæng, Fanden.

Gjennikstad; Bængerske, Helvede.

En Lakkimors, En Slave.

En Kævmors, En Tugthuslem.

Kjakkjeba, Forhøret.

Nasjeba; Prasteba, Undvigelse.

En Nasjar, En Rømling.

En Lill; et Randiba, Et Brev.

En Drablia, En Bog.

Gja drabla, Gaa til Comfirmation.

Gja Pattersin, Nyde Alterens Sacramente.

Kjennibaet, Markedet.

En Græ. En Hest.

En Grasnie, En Hoppe.

En Krumma, En Koe.

En Balon, Et Svin.

Maskan, Katten.

Juklon, Hunden.

Stalmon, Bjørnen.

En Gauve, En Ægtemand.

En Gasse, en Mandsperson.

En Gaja, en Kone.

En Kjei, Et Fruentimmer.

En Raklo, En Dreng.

En Rakli, En Pige.

En Rommanisæl, en Vandring, en omstrippende Mandsperson.

En Rommanikjei, en Vandringskjei, Et omstrippende Fruentimmer.

En Kjave; en Grævling, Et Barn.

Darn, Faderen.

Dakria, Moderen.

Tytrumma, Systeren.

Pralen, Broderen.

En Moskro, En Politibetjent: en Lehnsmand.

En Skjasterfakker, En Smed.

En Kasfakker, En Snedker; en Tømmermand.

En Væstringsfakker, En Skrædder.

En Tirakfakker, En Skomager.

En Kabanefakker, En Uhrmager.

En Rubfakker, En Guldsmed.

En Marufakker, En Bager.

En Kjærver, En Kok.

Diversen, Dagen.

Nanoret, Aaret.

Ratia, Natten.

Pævia, Solen.

Dasto, Maanen.

Astro, Stjernen.

Temme, Landet.

Fælsingen, Bjerget; Fjeldet.

En Kampus, en Bær, En Steen.

Pani, Vandet.

Skjasen, Søen, Havet.

En Bæro, En Baad.

En Vagri, En Aare.

En Vindfang, Et Seil.

Grønningen, Sommeren.

Hvittus, Vinteren.

Florus, Vaaren.

Bøitus, Høsten.

Duftus (Varo), Meel.

Gøie, Potatis.

Kiil, Smør.

Mas, Kjød.

Balivas, Flesk.

Makjo, Fisk

Servani, Sild.

Lubni, Pølse.

Maru, Brød.

En Banek, En Kage.

Briant, Grød.

Tuth, Melk.

Trinte, Erter.

Kapjen, Mad.

Piben, Drikke, Øl.

Katkjale; Kakjervil, Brændevin.

Mostapiben, Kaffe.

Njalkus, Sukker, Sirup.

Kjaaggar, Ost.

Gjukni, Suppe, Velling.

En Kjervia, En Gryde.

Kjerveba, Skorstenen; Ildstedet.

Bøien, Kakkelovnen.

En Hispa, Et Huus; en Stue.

Tarus, Gulvet.

Notarus, Loftet, Taget.

Kapjeba, Bordet.

Skjæsus, Bænken, Stolen.

En Voltrum; en Lægtrum, En Seng.

Voltrumvæstringa; Lægtrumisa, Sengeklæder.

En Kjuril, En kniv.

En Dragni, Dragruta, En Saug.

En Svingum, Et Bor.

En Dankus, En Hammer.

En Danka, En Øxe.

En Hark, En Fiil.

En Klæssing, En Nøgle.

En Plato, Et Laas.

Bygda; Dunta, Dørren; Porten.

Gladrummen, Vindvet.

Jaggen, Ild; Lys.

Kas, Veed; Træ.

Væssjan, Skoven.

En Klorus, En Kam.

Jua, Luus.

Dormus, Søvnen.

En Dormar, En Sover; en Dovenkrop.

Skjæren, Hovedet.

Lavet, Haaret.

Jakkane, Øinene.

Møjen, Munden.

Njønno, Næsen.

Vasane, Hænderne.

Kjøivo Balgo, Bugen; Maven.

Emo, Ryggen.

Bello, Øret.

Lagro, Laaret.

Piroane, Fødderne.

En Stadin, En Hat.

En Stadia, En Hue.

En Deklum, Et Halsetørklæde.

En Tønnek, En Skjorte.

Gjagno Nuttan, Trøien.

Bralane, Buxerne.

Stræklingane, Strømperne.

Kalsingane, Støvlerne.

Tirakkerne, Skoene.

En Kabana, Et Lomeuhr.

Gladrumjakka, Briller.

Karpo, Legemet; Kroppen.

Marmo, Sjelen; Aanden.

Rusteba, Vreden.

Kuriba, Prygl; Hug.

Dabbeba, Slagsmaal.

Kjinn, Kjøb.

Emmer (Bækning), Salg.

En Buro, En Bonde.

En Burobæng, En Bondeklods.

En Burogaja, En Bondekone.

En Buroraklo, En Bondedreng.

En Burorakli; En Burokjei. En Bondepige.

En Kjær, En Gaard.

En Burokjær, En Bondegaard.

En Qvantingskjær, En Herregaard.

En Qvantingsgaja; en Rankanogaja, en Frue, en Madame.

En Qvantingskjei; en Rankokanogaja, En Frøken; en Jomfru.

Baroqvantingen, Kongen.

Barogaja, Dronningen.

Dykkeba, Sygdom.

Dykhispa, Sygehuset.

En Kjaaro, En Fattig, En Stakkel.

En Rixus, En Rig; en Capitalist.

Lovia, Penge.

Rublovia, Papirpenge.

En Trumming, En Daler.

En Krans, En Rigsort.

En Kjøiter, en Passiar, en Guris, En Skilling.

Rub, Sølv.

Alliantum, Guld.

En Hvervel, en Kiste; et Skrin.

Anmærkning:

Artiklen (gjæk) en, bruges vel foran Substantiverne undertiden, naar de ville tale ret forblommet. I Plurial bøies alle Navneord saaledes, at de tage (ne) til sig i Enden, f. E.: Gajane, Rankanoane, Diversane, o.s.v. Hovedtallene ere aldeles overensstemmende med de Finske eller Lappiske, naar undtages: gjæk, dy, som betydde en, to. Men almindeligst har jeg hørt dem at tælle efter det Finske, hvilket jeg i min tidligste Ungdom havde Anledning at lære i Nordlandene. De tælle altsaa paa følgende Maade:

Agta, Een.

Gvogta, To.

Kulma, Tre.

Njelja, Fire.

Vitta, Fem.

Kutta, Sex.

Kjækja, Syv.

Agsi, Otte.

Kagsi, Ni.

Loggi, Ti.

Naar de ere komne til 10, begynde de paa ny, og tælle indtil tyve, som de kalde gvogta Loggi, tredive er kulma Loggi, fyrgetyve er njelja Loggi, halvtredsindstyve er vitta Loggi, tresindstyve er kutta Loggi o.s.v.
 
 

Pronominer.

Mander, Jeg.

Denu, Du.

Lo, Han.

Li, Hun.

Meru, Vi.

Eru, I.

Deru, De.

Menus, Mig.

Denus, Dig.

Merus, Vores.

Derus, Deres.

Erus, Eders.

Flere end de her anførte Stedord, kjender jeg ei, og har aldrig hørt andre have været brugte af de Waggabons jeg har kjendt; da de, naar andre Stedord have forekommet, betjene sig af de som i det danske Sprog ere brugelige.

Adjectiver og Adverber.

Baro, Stor.

Tækno, Liden.

Kjesko, horta, God, rar, skjøn, blid, godmodig.

Latjo, Godt, herligt, prægtigt.

Agno, Ondt, slemt.

Rusto, Vred.

Sjukal, Vakker, deilig, smuk, peen, indtagende.

Purano, Gammel.

Unno, Ung.

Traskjano, Bange; frygtsom.

Darvani, Tvilsom, uvis.

Kokkano, Løgnagtig, usandfærdig.

Kjako, sartno, Sandfærdig, sandru, sand, ægte.

Summano, Bedragisk.

Bokalo. Sulten, hungrig.

Kabalo, Mættet.

Pialo. Fuld. Beskjænket.

Dykkalo, Sygelig.

Jagralo, Bakalo, Varm, heed.

Bængalo, Djævelsk, ugudelig.

Njalko, Njalkal, Sød, sødagtig.

Dormalo, Søvnig, dorsk.

Hortalo, Rask, flink.

Meeralo, Dræbt; død.

Strango, Stærk, før.

Bøyto, Feed; tyk.

I Divers, I dag.

I Bervel, I Aften.

I Edit, I Morgen.

Kaskdivers, Middagen.

I Fordivers, I gaar.

Naben, Nei.

Sebi, Æhæ, Ja.

Kji, Ikke.

Stilla, Arresteret.

Rikjano, Rig.

Kjaarno, Fattig.

Kjaaralo, Tyvagtig.

Hastalo, Hjælpsom.

Gutto, Hvem. Spørgsmaals Stedsord.

Gunnis, Hvor. Spørgsmaals Stedsord.

Diverslo, Daglig, hver Dag.

Werber.

Ka, Spise.

Gja, gaae.

Prasta, Løbe, Springe.

Traskja, Smutte, krybe.

Nasja, Dersertere.

Heia, Forstaa.

Skjuna, Merke, skjønne.

Jana, Høre.

Dekka, See.

Suta, Ligge.

Dorma, Sove.

Pensja, Kjende, føle.

Pia, Drikke.

Dabba, Slaa.

Kura, Prygle.

Muttra, Lade sit Vand.

Ima, Tænke, Tro.

Pagra, Bryde, brække.

Dusa, Knuse, sønderslaa.

Randa, Lilla, Skrive.

Drabla, Læse.

Meera, dræbe; ihjelslaae.

Kjerva, Kaage.

Kjaara, Stjæle.

Summa, Narre; bedrage.

Stilla, Arrestere, fængsle.

Nøkka, Tage.

Sukka, Roe.

Trinsa, Seile.

Fakka, Gjøre, bestille, arbeide.

Kjengra, Skjære.

Danka, Hugge; banke.

Gaala, Skrige.

Gaala, opri, Fortælle, tale om, forklikke.

Rakla, Tale.

Jøiga, Synge.

Manga, Bede, trygle.

Stillamøi, Tie.

Gamra, Gjemme, skjule.

Latkja, Finde.

Trissa, Træffe, møde.

Ava, Komme.

Klina, Vadske.

Fulna, Skjedne, tilsøle.

Væstra, Klæde paa.

Afvæstra, Klæde af.

Kokka, Lyve, drille.

Libra, Elske.

Vøidna, Græde.

Lagra, Lee.

Smira, Kysse.

Skjeva, Stikke.

Svinga, Bore.

Kjatsa, Regne.

Vitta, Sne.

Graala, Tordne.

Græle, Skjelde; Pukke.

Penna, Bønna, Sige, mene.

Kjøtta, Staae.

Vella, Sidde.

Gvottra, Bære, drage.

Bandra, Binde.

Lee, Faae, imodtage.

Spana, haata, Knibe, borttage, berøve.

Funka, nøle.

Græna, Kjøre, ride.

Teta, Vide.

Vesa, Leve.

Mula, Døe.

Hasta, Hjelpe, laane.

Jagra, Brænde.

Kjenna, Kjøbe.

Emra, Sælge, borthandle.

Kuras, Slaaes, uforliges.

Bænga, Bande, sværge.

Varna, Formane.

Kjæka, Søge, lede.

Dragna, Sauge.

Herka, File.

Metta, Kunne.

Vatsa, Reise.

Ava til pallel, Komme tilbage.

Ava kei, komme hid.

Ava butum, Komme ud.

Ava paa fri Piro, Komme paa Frifod.

Mekka sig, Skynde sig.

Varpa, Kadste.

Madkja, Fiske.

Budna, Spinde.

Tima, Sye.

Gurma, Brække sig, kadste op.

Skjærma, Halte, hinke.

Tutta, Malke Kjørene.

Dela, Give.

Valta, Forære.

Dunsa, Skyde.

Lunsa, Lytte, staa paa Luur.

Manna, Bræge, skrige hæsligt.

Bella, Gjøe.

Gragla, Sludre, sladre.

Ulma, Trodse, plukke.

Parma, Maatte.

Rustna, Hade.

Kjøldra, Fryse.

Dara, Skjelve.

Gatta, Holde.

Hjelpegjerningsordene ere: Kamma, have og Akkja; bæsja, Være blive. De conjugeres paa følgende Maade:

Presens.

Mander kammar, Jeg har.

Denu kammar, Du har.

Lo kammar, Han har.

Li kammar, Hun har.

Meru kammar, Vi have.

Eru kammar. I have.

Deru kammar, De have.

Inperfectum.

Mander kamtes, Jeg havde.

Denu kamtes, Du havde.

Lo kamtes, Han havde.

Li kamtes, Hun havde.

Meru kamtes, Vi havde.

Eru kamtes, I havde.

Deru kamtes, De havde.

Particip passiv:

Kammat, havt.

Particip activ:

Kammande, havende.

N.b.: I de sammensatte Tider betjene de sig i Futurum af Ordet Skulde. F.E.

Mander skal kamma, Jeg skal have.

Denu skal kamma, Du skal have.

Lo skal kamma, Han skal have.

Meru skulle kamma, Vi skulde have.

Eru skulle kamma. I skulde have.

Deru skulle kamma, De skulde have.

Mander skulde kamma kammat, Jeg skulde have havt.

Denu skulde kamma kammat, Du skulde have havt, o. s. v.

Hjelpeverbet Akkja, Bæsja, være, blive, conjugeres saaledes:

Infinitif.

Akkja, Bæsja, Være, blive.

Particip passiv.

Akkjat, Bæsjat, Været, blevet.

Particip activ.

Akkjande, bæsjande, Værende, blivende.

Præsens.

Mander akkjar, mander bæsjar, Jeg er, jeg bliver.

Denu akkjar, denu bæsjar, Du er, du bliver.

Lo akkjas, lo bæsjas, Han er, han bliver.

Inperfectum.

Mander kammar akkjat, bæsjat, Jeg har været, er bleven.

Denu kamar akkjat, bæsjat, Du har været, er bleven o. s. v.
 
 

Perfectum compositum.

Mander kammar akkjat, bæsjat, Jeg har været, er bleven.

Denu kamar akkjat, bæsjat, Du har været, er bleven o. s. v.

Plusqvamperfectum.

Mander kamtes akkjat: bæsjat, Jeg havde været, var bleven.

Denu kamar akkjat, bæsjat, Du havde været, var bleven o. s. v.

Futurum.

Mander skal akkja, mander skal bæsja, Jeg skal være, jeg skal blive o.s.v.

Mander skulde akkja, bæsja, Jeg skulde være, blive o. s. v.

Mander skal kamma akkjat, bæsjat, Jeg skal have været, være bleven o. s. v.

Mander skulde kamma akkjat, bæsjat, Jeg skulle have været, være blevet o. s. f. i de øvrige Personer.

Den befalende Maade.

Akkja, bæsja Denu, Vær; bliv du!

Løik lo akkja; bæsja. Lad han være, blive.

Løik meru akkja; bæsja, Lader os være blive.

Akkjar, bæskar Eru! Værer, bliver I!

Løik deru, akkja; bæsja, Lad de være, blive.
 
 

Anmerkning.

Forbindelses- og Styrelsesordene i det danske Sprog, blive for det Meste ogsaa brugte uforandrede af de Omstrippende; imidlertid vide de dog paa en behændig Maade, at blande dem saaledes ind imellem deres eget Sprog, at de for dem, der ere ukyndige i samme, blive næsten ukjendelige, og ganske uforstaaelige. Saaledes sige de til Exempel: Dopli gjadde en purano Buro, derborte gik en gammel Bonde. Mander dekte en sjukal Kjei, paa den baroe Drummen, som gjar fra Rasjokjæren til Kankaria. Jeg saae en smuk Pige paa den store Veien som gaar fra Præstegaarden til Kirken. Paa den vavrie Peien af Væsjan, tæt ved Faarun, sutar en tækno Burokjær, hvor der akkjar kjesko Vandrings-Loddiba. Paa den andre Side af Skoven tæt ved Byen. Ligger en liden Bondegaard, hvor der er godt Skøier-Logement. Kokka for Burogaja, saa leer denu Kapjen og Piben, Lyv for Bondekjerlingen, saa faar du Mad og Drikke.

Udraabsord.

Aa Gjeddo! Aa Devin!, O Gud!

Devin, eller Gjeddo hasta os Vandringa Kjaaro!, Gud hjelpe os stakkels Vandringer!

Stilla Møi! Hold Munden!

Gja til Gjenniksta! Gaa Fanden i Vold!

Gjennikken nøkke denus Braatfælling! Pokkeren tage dig Skjelm!

Mekka denus! Skynd dig!

Afskyens Udraab er Vøi! Fy!

Vøi denus! Fy dig!

De øvrige Udraabsord bruges for største Delen uforandrede, eller blandede.

Mærkes maa det, at ikke alle de, som strippe omkring, tale ganske overensstemmende, thi det er stor Forskjel imellem de Omstrippere, som blot reise om i enkelte Destricter eller Fogderier, og de som streife baade Sverrig og Norge igjennem. De Sidste kaldes Storvandringer; de Første derimod blive af Storvandringerne (Baromanier) kaldet Meeltraavere (Duftusmangere) og ere ligesom foragtede af de saakaldte Storvandringer, hvorfor de heller ikke blive indviede i deres hemmelige Sprog, Sæder og Levemaade, saaat Meeltraverne ikkuns forstaar et og andet Ord af det Sprog som Storskøierne tale. Imidlertid have ogsaa de vandrende, som kuns reise om i enkelte Destricter paa Landet, en Mængde Ord, hvorved de kunne gjøre sig uforstaaelige iblant Bønderne, hvoraf vel et og andet, er taget af Storvandringernes; men de Fleste, ere kuns omdannede af danske eller norske Ord selv, og gjorte ukjendelige.

Skøiernes Sprog er ikke fuldstændigt saa vidt mig er bekjendt, da jeg aldrig har hørt nogen af dem jeg har været sammen med, at tale, uden at have blandet norske eller svenske Ord der imellem; men at der gives flere Ord end de her anførte, er unægteligt, da jeg baade kan have glemt mange, og der tillige kan gives Ord som jeg ei har hørt.

De Omstrippende have især tvende Fordele af deres Sprog. Den første er den, at de i alle Tilfælde kan gjøre sig uforstaaelige blant Mængden; Den anden er den, at de derved desto lettere kan indbilde Folk, at de ere Finner, og at det Sprog, som de tale er finsk eller lappisk. Almuen paa Landet, blant hvilke enda saa mange Levninger af Overtroen er tilbage, tvivle nu ingenlunde paa, at de som Finner, jo ere klogere end andre Folk, og ofte give Skøierne for deres Løgne det, som de ellers ikke kunde faa for Penge, da de paa tusende kunstige Maader vide at føre den Enfoldige bag Lyset, og bestyrke den mindre Oplyste i Overtroen.
 
 

**************************
 
 

Merknader til manuskriptet.

Mellom manuskripta i den etterlatne handskriftsamlinga til Eilert Sundt ligg Gjest Baardsen sine oppteikningar om "skøyerspråket". Dei var skrevne medan Gjest sat som livsslave på Akershus. På manuskriptet står det: "General Wedel-Jarlsberg beder Underkommandanten lade tage en Afskrift heraf". Eilert Sundt arbeidde med ei gransking av "fantemåla", og gav i 1850 ut "Fante- eller Landstrygerfolket." (Kra. 1850), der han brukte oppteikningane til Gjest Baardsen, og hadde samla inn andre oppskrifter om same tema frå andre fangar.

Den avskrifta vi har kopiert, er Helge Refsum si frå 1948. Den er trykt i Ord og Sed 132, utgjeve av Noregs Boklag. Helge Refsum seier at han bygde på originalen "utan nokon tekstrevisjon".